Storebæltsbroen, vindafskærmning

Storebæltsbroen

 

Fakta
Produkt Aluminiumprofiler i legeringen EN-AW 6063 T6

Mængde

15 ton fordelt på 137 profiler

 

Nu blæser det mindre på broen

”Storebæltsbroen lukket for vindfølsomme køretøjer”.

Sådan lyder beskeden, når sidevinden rammer 15 m/s på broen. Det er især omkring pylonerne og ankerblokkene, at vinden kan slå hårdt ind fra siden og vælte lastbiler, trailere og campingvogne.

Men fremover er risikoen for vindrelaterede ulykker mindre.

Sund & Bælt har nemlig netop investeret i ny vindafskærmning omkring pylonerne, som skal tage det værste af vinden. De lodrette lameller, som udgør vindafskærmningen, består af aluminiumprofiler fra Alumeco.

I udviklingsfasen testede FORCE Technology tre typer lameller i hhv. plast og aluminium, og valget faldt på aluminium i legeringen EN-AW 6063 T6 på grund af det lave vedligehold og den lange levetid.

Profilerne er udformet som bløde trekanter, der tager det værste af vinden, inden den rammer vejen.

  • Foto: Sund & Bælt
  • Foto: Sund & Bælt
  • Foto: Sund & Bælt
  • Foto: Sund & Bælt
  • Foto: Sund & Bælt
  • Foto: Sund & Bælt
  • Foto: Sund & Bælt

Afskærmningen er designet af Dissing + Weitling, som i sin tid også designede selve Storebæltsbroen, og det nye design er tænkt ind i broens arkitektoniske helhed. Designet er baseret på analyser af, hvordan vinden tidligere har skabt vanskelige eller farlige trafiksituationer på broen.

Alumeco har også hjulpet med udvikling undervejs i designprocessen, så materialets egenskaber bliver udnyttet så godt som muligt.

Kim Agersø Nielsen, teknisk chef i Sund & Bælt, siger:

Vi er meget tilfredse med resultatet af det store arbejde, der lagt i at finde den endelige udformning af vindskærmene. Samtidig ser udformningen med det bløde forløb flot ud på broen.

Sådan er reglerne

Siden 2021 har der været forbud mod vindfølsomme køretøjer, når det blæser meget på broen. Disse forbud forbliver de samme med den nye vindafskærmning.

Broen bliver lukket for de vindfølsomme køretøjer, når det blæser 15 m/s (stiv kuling) eller mere og sidevind.

Allerede fra vind ved 10 m/s (hård vind) skal vindfølsomme køretøjer dog være særligt opmærksomme, ligesom Sund & Bælt på skilte ved broen vil informere om evt. lukning.

Først når det blæser 25 m/s (storm), indstilles al trafik på broen.

Kilde: https://fdm.dk/nyheder/bilist/2021-12-adgang-forbudt-her-lukker-storebaelt-vindfoelsomme-koeretoejer

Læs mere som dette:
Nordhavnstunnel FN-byen