W. Olsen & Søn A/S

Bloksavning i vores center i Coswig, Tyskland.
Bloksavning i vores center i Coswig, Tyskland.

W. Olsen sparer penge med tilpassede tykplader

Når W. Olsen i Haslev forarbejder klodser i aluminium til forskellige støbeforme, har virksomheden brug for klodser, der ret præcist er tilpasset den enkelte ordre. Målet er leverancer, der giver mulighed for at spare omkostninger gennem et minimeret spild.

Alumeco Servicecenter

Logikken er helt enkel: Når W. Olsen, der producerer forme til blandt andet emballage- og bilindustrien, kan bestille de nødvendige klodser på mål, så de er savet til og klar til brug, så har virksomheden ikke unødvendige rester liggende – og betaler ikke for mængder, der ikke bliver brugt i produktionen:

- Der er ganske enkelt færre kilo at betale for. Samtidig har kunden ikke så mange penge bundet i sit lager, fordi han reelt bruger os som lager, fortæller sælger Casper Sørensen, Alumeco, og fortsætter:

- Da vi desuden klarer forarbejdningen og tilpasningen af klodserne, behøver kunden samtidig ikke investere i save, udsugning, arbejdsmiljø og de andre investeringer, der ville være forbundet med forarbejdningen af klodserne.

Når tid har betydning

For de fleste produktionsvirksomheder har tid, fleksibilitet og flow i produktionen stor betydning. Det gælder også for W. Olsen, der har adgang til de ønskede og tilpassede elementer i aluminium inden for 48 timer:

- Hvis kunden bestiller hos os inden middag, så kan vi save og sende klodserne på 24 timer. De tilpassede klodser bliver sendt fra Alumeco senest dagen efter bestillingen, siger Casper Sørensen og tilføjer omkring håndteringen af de tykplader i aluminium, der forarbejdes til klodser:

- Generelt kan man sige, at jo tykkere pladerne bliver, desto mere uhåndterbart bliver det for kunden. Vi kan til gengæld håndtere og forarbejde plader fra 10 til 200 mm hos os, og vi kan endda sammen med samarbejdspartnere håndtere plader helt op i 1000 mm.

Alumeco lagerfører en lang række 'tykpladelegeringer' med direkte levering fra Odense eller vores datterselskab i Tyskland.

Se vores galleri:

  • Savet aluminiumblok
  • Aluminium blokke
  • Propel i aluminium – Offshore- og skibsindustrien stiller store krav til materialets korrosionsbestandighed og formstabilitet, da de færdige dele bliver hårdt belastet under brug.
  • Vores maskinpark kan også håndtere savning af rondeller eller skiver ud af en aluminiumblok
  • Formværktøj til kofanger - EN AC-5083. Bruges ofte i bilindustrien på grund af materialets gode mekaniske og kemiske egenskaber.
  • Blæseværktøj til stolefremstilling - Dette værktøj i EN AC-5083 vil typisk holde til mange timers brug (f.eks. i plast- og møbelindustrien)
  • Fræset aluminiumdel - Præcision er helt afgørende, når aluminiumdelen i EN-AC 5083 skal passe ind i en produktionsmaskine.