Scan

Scan pejse

Pejse der holder ved høje temperaturer

Elegant look med aluminium - Scan 58

                            

 

Den danske pejseproducent SCAN Pejse. Den danske pejseproducent, SCAN Pejse fra Vissenbjerg på Fyn, har succes på både danske og udenlandske markeder. For at fastholde og udvikle denne position har SCAN en konstant produktudvikling i gang. Senest med en serie pejse, der er udviklet i samarbejde med et eksternt designbureau. En serie, hvor aluminium bidrager til et elegant look og et innovativt design.

                            

- Vi arbejder en del i rustfrit stål, især når det drejer sig om siderne af pejsene. Problemet var dog, at når det skulle bruges på lågen, hvor glasset sidder i, så ændrede det farve på grund af den høje temperatur, fortæller indkøbschef Michael Steenshard, som også er indkøbsansvarlig for den nye produktlinie, 58-pejsene.

 

- Derfor havde vi brug for et andet materiale, der havde samme look, men som kunne tåle den høje varme uden farveændring. Her var aluminium en oplagt mulighed, hvorfor vi først lavede nogle prøver selv. Det viste sig, at aluminium godt nok blev lidt blødt, men alligevel ikke ændrede form eller farve.

 

Ikke tid til 'en ommer'

Næste udfordring for Michael Steenshard var at sætte navn på en leverandør, der kunne bringe processen videre:

 

- Vi skulle bruge en leverandør med forstand på aluminium. Her lå Alumeco på mange måder lige for. Vi skulle nemlig bruge en løsning, der blev fremstillet og extruderet specielt til os. Samarbejdet med Alumeco viste sig da også hurtigt at køre ret godt. For eksempel skal der normalt masser af prøver til, men her ramte vi stort set første gang. Og vi var endda sent ude, så der var ikke tid til 'en ommer', fordi vi havde et produkt, der skulle lanceres på et bestemt tidspunkt, fortæller han om processen og samarbejdet.

 

- Med den tid, vi havde til at udvikle og lancere produktet, var opgaven især at få tegningerne på plads. Skulle vi samtidig selv have fundet en producent, så havde det udskudt processen. Det gjorde Alumeco for os, så det virkelig blev en vinder-vinder.

 

Indsigt og teknisk interesse

For Michael Steenshard var det samtidig vigtigt, at der undervejs i processen var god sparring at hente omkring brugen af aluminium og hele sourcing-delen:

 

- Vi havde i Alumeco en kompetent sparringspartner med stor indsigt og med en stor teknisk viden. Derfor havde vi fra starten en rigtig god dialog om tingene, konstaterer Michael Steenshard, der samtidig undervejs fik nyttige input til justeringer af konceptet, så tingene var helt klar, da produktionen først gik i gang.

 

Artiklen er udarbejdet i samarbejde med scanScan logo

 

 

Se vores billeder:

 

  • Light my fire!