Bella Arena

5S3A1815

I 2021 blev Bella Center i København udvidet med en helt ny kongreshal, Bella Arena. Den nye arena er beklædt med rå, perforeret aluminium og certificeret til DGNB Guld.

 

Fakta
Produkt: Perforerede aluminiumplader i EN AW-5754 H22

Mængde:

6000 m/ 60 ton
ubehandlede aluminiumplader

Arkitekt:

Vilhelm Lauritzen Arkitekter

 

Facaden skulle passe ind

Bella Arena er bygget i direkte forlængelse af Bella Center og hotellet Bella Sky. Derfor var udfordringen at designe en facade, som matchede de eksisterende bygninger uden at falde helt i med omgivelserne.

Løsningen blev en bølgende facade af perforerede aluminiumplader i tre forskellige mønstre, som åbner facaden og skaber et levende udtryk. Hver plade er valset til en halvcirkel, så der er en bølgeeffekt gennem hele facaden.

Selve pladerne er ubehandlet aluminium i legeringen EN AW-5754 H22. Pladerne har et højt indhold af genanvendt aluminium og dermed et lavt CO2-aftryk sammenlignet med gennemsnitligt aluminium.

Skandinaviens største messecenter

Med den nye kongreshal er det samlede areal af Bella Center oppe på 121.000 m2, og centeret er Skandinaviens største messecenter.

Den nye kongreshal på 7000 m2 er et helt åbent rum uden søjler. Tanken bag hallen er, at den kan inddeles i mindre sektioner eller bruges som et ”blankt lærred” til store arrangementer.

DGNB Guld siden 2022

Bella Arena er certificeret til DGNB Guld, som er den næstbedste DGNB-certificering. Certificeringen betyder, at byggeriet lever op til en række krav om miljømæssig kvalitet, økonomisk kvalitet, social kvalitet, teknisk kvalitet, proceskvalitet og områdets kvalitet.