Ekstrudering

Ekstrudering af et aluminiumprofil
Ekstrudering af et aluminiumprofil

Ekstrudering er processen, der anvendes, når man fremstiller aluminiumsprofiler, og som gør det muligt at skabe mange nye muligheder i forhold til konstruktion og design af profiler.

Som at presse tandpasta ud af en tandpastatube

Processen kan sammenlignes med at trykke tandpasta ud af en tube, hvor tandpastaen er en opvarmet, cylindrisk aluminiumsblok, også kaldt en presbolt, og tandpastatuben det såkaldte værktøj. Som det ses på den tilhørende illustration, presses presbolten, der i forvejen er opvarmet i en induktionsovn ved 450-500 grader celsius, ud gennem værktøjet/matricen, hvorved profilet får den ønskede form.

Når profilet forlader værktøjet, afkøles det med vand eller luft, hvorefter profilerne trækkes, mens de stadig er ’bløde’. Herved frigøres spændinger i aluminiummet, og samtidig opnås de ønskede, korrekte dimensioner for profilerne. Herefter afkortes profilerne, og de får efterfølgende deres endelige styrke gennem enten varme- og/eller koldhærdning. Ønsker du yderligere information om værktøjet, der anvendes i processen.

Fleksibilitet og lave værktøjsomkostninger

Sammenlignet med andre materialer, er værktøjsomkostningerne for produktion af aluminiumsprofiler relativt lave. Ekstruderingsprocessen er altså ikke kun fordelagtig på grund af dens alsidighed i forhold til design af profiler, men er samtidig en proces, der er forbundet med forholdsvist lave værktøjsomkostninger.

Ekspertise sikrer dig det gode design

Som det fremgår af vores artikel om profildesign, som du kan finde lige her, (LINK) er der en række designregler man skal tage hensyn til under udviklingen af værktøjet, således at du i sidste ende sikres det bedst mulige profildesign.

Derfor er det vigtigt, at du får den rigtige vejledning fra starten. Vi står klar til at tilbyde dig vores ekspertise og erfaring inden for området, så du ender med lige netop den bedste løsning for dig.