Korrosion af aluminiumsoverflader

Aluminium korrosion

Eksempel på en aluminium plade angrebet af korrosion

En direkte nedbrydning af en aluminiumsoverflade kaldes korrosion eller tæring. De oftest forekommende typer af korrosion er:

Galvanisk korrosion

 - Opstår når metaller nedbryder hinanden.

- Hvis aluminium kommer i kontakt med et ædlere metal (Såsom kobber, zink og visse typer af stål), vil aluminiummet blive nedbrudt.

- Derfor er det eksempelvis problematisk at kombinere aluminium og galvaniseret stål, fordi galvaniseret stål er betrukket med zink, der er mere ædelt end aluminium. Derved vil aluminiummet blive nedbrudt i stedet for den galvaniserede overflade.

- Eksempler på typiske skader i forbindelse med galvanisk korrosion:

 

Grubetæring

Typisk eksempel på et aluminiumemne udsat for galvanisk korrosion

Grubetæring

- Grubetæring fremstår oftest som lokale skader på aluminiumoverfladen, og giver oftest æstetiske skader frem for funktionelt ødelæggende skader.

- Grubetæring kan opstå, hvis aluminiummet befinder sig i meget fugtige miljøer, hvor der ofte er salte til stede.

- Forekommer eksempelvis i almindeligt snavs og skidt samt i miljøer, hvor vandet ikke kan ledes væk fra metallet.

 

- Eksempler på typiske skader i forbindelse med grubetæring:

 

Aluminiumsemne

Et aluminiumemne før korrosionsangreb

Angrebet af korrosion

Et aluminiumemne udsat for grubetæring

Aluminium i maritime miljøer

Hvis aluminium skal anvendes i maritime miljøer, og derved skal være søvandsbestandigt for at undgå korrosion, anbefales det i forhold til normen EN13195:2009, at anvende en stor del af legeringerne i 5000- og 6000-serierne til maritime projekter. Blandt andet kan legeringerne 5083, 5754, 6060 og 6082 anvendes.


Til maritime aluminiumskonstruktioner anbefales det endvidere ifølge EN1999-1-1 (Eurocode 9), at der anvendes skruer, bolte og andre samlingselementer i materialet A4 316 – syrefast og rustfrit. Hvis disse ikke anvendes, er der risiko for galvanisk korrosion.

 

Syrer og baser er skadelige for aluminium

Den optimale pH-værdi for oxidlaget er i intervallet 4-9. Syrer og baser nedbryder oxidlaget, og åbner derved op for den rå aluminiumsoverflade. Hvis aluminium udsættes for meget sure eller basiske miljøer, der er uden for pH-intervallet 4-9, vil der derfor forekomme en voldsom korrosion i form af grubetæring af metallet.


Baser nedbryder aluminium hurtigere end syrer – eksempelvis reagerer koncentreret kaustisk soda så voldsomt med aluminium, at det kan begynde at koge. Reaktionen er kraftig, og får temperaturen til at stige, og des højere temperatur, des hurtigere forløber reaktionen også. Derved er reaktionen mellem aluminiummet og basen en selvforstærkende effekt, der kan accelerere voldsomt. Et eksempel på et almindeligt basisk materiale er beton, der normalt har en pH-værdi på omkring mellem 12,5 og 13,5 (Kilde: https://ing.dk/artikel/betonens-ph-vaerdi-falder-76466). Beton kan derfor forårsage ødelæggelser på aluminiumoverfladen i form af grubetæring.

 

 

Facade i aluminium

Facade i aluminium angrebet af beton.

Facade angrebet af korrosion

Nærbillede af aluminiumpladen angrebet af beton.