Andre metaller
Facts om andre metaller: Titanium, tin og zink
Titanium
- Titanium har atomnummer 22, og har været kendt af mennesket siden 1791.
- Titanium er velkendt for at være særdeles hårdt og stærkt. Det er lige så stærkt som stål, men vejer langt mindre.
- Titanium har en skinnende finish med høj glans.
- Det er muligt at anodisere og indfarve titanium.
- Forekomsten af titanium i jordskorpen er meget lav sammenlignet med andre brugsmetaller som aluminium og kobber.
- Anvendes til: Golfkøller, flyindustrien, implantater, medicinsk udstyr og tandhjul.
Tin
- Tin har atomnummer 50.
- Tin er et blødt og smidigt metal med lavt smeltepunkt.
- Da tin er let at forme, har det i mange år været brugt til figurer og lignende, eksempelvis i form af tinsoldater og andet børnelegetøj.
- Tin anvendes i høj grad som belægningsoverfladebehandling på andre metaller for at beskytte dem mod oxidation. Dette kaldes fortinning.
- Da tin har et lavt smeltepunkt, kan det med fordel anvendes som loddemateriale.
Zink
- Zink har atomnummer 30.
- Zink anvendes i høj grad som belægningsoverfladebehandling på andre metaller, eksempelvis jern, for at forebygge korrosion. Dette kaldes galvanisering.
- Når zink kommer i kontakt med luft, dannes der et plettet udseende på overfladen.
- Zink er let genanvendeligt.
- Zink anvendes i høj grad til tagrender, tagkonstruktioner, facader og udendørs dekoration.