Metalprisnyheder - Marts
Al fokus på metalmarkederne er vendt mod krigen i Mellemøsten.
Som vi skrev i vores ekstraudgave den 6. marts, så har krigen fået aluminiumspriserne til at stige, hvilket især skyldes de manglende leverancer fra de værker, som ikke kan få deres produkter igennem Hormuz-strædet.
Men efterhånden som krigen trækkes i langdrag, og energipriserne forbliver på et højt og usikkert niveau, så begynder flere økonomiske konsekvenser at melde sig.
Makroøkonomiske udviklinger
Krigen i Mellemøsten har fået olieprisen til at stige med over 40 % over de seneste 14 dage. På de finansielle markeder ser vi, at aktierne falder, men de mere ”sikre” investeringer som obligationer, guld og sølv stiger. Det er klassiske tegn på, at markedet frygter en større økonomisk nedtur.
Flere steder er man bekymret for, at renter og inflation vil stige igen og dermed bremse den økonomiske vækst. Det er især en frygt i lande, som er meget afhængige af fossil energi - fx Kina, Japan og flere emerging market-lande. Hvis økonomien begynder at tabe fart i disse lande, kan det smitte af på Europa og USA.
For at afbøde de stigende energipriser er man begyndt at frigive strategiske oliereserver. Håbet er, at det vil få oliepriserne til at falde og dermed få inflationen til at aftage igen. Problemet er, at de strategiske oliereserver kun rækker til en kortere periode, mens det stadig er uvist, hvornår Trump stopper krigen.
Aluminium
I sidste måned skrev vi, at Donald Trump kan få aluminiumprisen til at hoppe og danse. Det har vi i den grad fået bekræftet nu.
Aluminium er direkte påvirket af krigen, fordi dele af verdensproduktionen sejles ud gennem Hormuz-strædet. Det er ikke lige til at åbne en supplerende produktion andre steder i verden, så lige nu mangler den ekstra kapacitet på verdensmarkedet. Det kan du læse meget mere om her.
Markedet er ved at finde en ny ligevægtspris under de ændrede forhold, og den kan meget vel ende omkring 3.450 USD/t. Samtidig kan vi se, at forventningerne til prisen 3-4 måneder ude i fremtiden er markant lavere. Det betyder, at markederne lige nu forventer, at krigen vil være slut om 1-2 måneder, og at produktionen derfor vil være tilbage til normal om 3-4 måneder. Hvis den tidslinje ikke viser sig at holde stik, vil prisfaldet blive skubbet længere ud i fremtiden.
Kobber
Det kan virke kontraintuitivt, men krigen har fået kobberprisen til at falde med cirka 5 %. Det er dog kun den rene metalpris, og vi kan sagtens komme ud for, at de stigende oliepriser presser produktions- og fragtomkostningerne op.
Eftersom kobberproduktionen ikke er direkte påvirket af krigen, er det nervøsiteten i markedet, der styrer prisen. Hvis den økonomiske nedtur bliver en realitet, vil efterspørgslen på kobber falde. Det er den risiko, der allerede nu påvirker markederne.
Rustfrit stål
Rustfrit stål er heller ikke direkte berørt af krigen i Mellemøsten, og nikkelprisen har ikke reageret på krigen endnu. Men de stigende priser på olie kommer til at have indflydelse på produktions- og fragtomkostningerne. Derfor er den afgørende faktor for rustfrit stål – baseret på vores viden lige nu - hvor længe krigen fortsætter.
Til gengæld har det en positiv effekt på fragtpriserne, at CBAM og safeguard-kvoten skubber mere produktion til Europa. Men det fjerner ikke problemet, og som vi har skrevet tidligere, kan den europæiske produktion give flaskehalse og stigende priser.
Alt i alt kan vi forvente stigende priser i et eller andet omfang – og produktionen af nikkel kan også komme under pres, hvis krigen fortsætter i lang tid.
Plader
Når markedsprisen stiger, stiger skrotprisen også. Eftersom skrot er en væsentlig ingrediens i produktionen, kan det mærkes på slutprisen. Den bevægelse har vi allerede set her i marts, og det fortsætter ind i sommeren.
Vi forventer stadig mangel i større eller mindre grad i den kommende tid, indtil de europæiske værker kommer helt op i gear til den nye efterspørgsel. Det er primært på flade produkter i 1000 mm bredde.
Men lige nu er der som sådan ro på markedet – vi ved bare ikke, hvad der kommer til at ske herfra.
Stangstål
Lige nu kommer det de europæiske værker til gode, at europæiske virksomheder har et stærkt incitament til at købe i Europa for at undgå høje afgifter på import fra Asien.
I sidste måned skrev vi, at der muligvis kunne komme nye handelsaftaler, som kan lette importen fra Asien. Der er ikke noget nyt på det område. Derfor kan vi kun konkludere, at basispriserne på stænger kommer til at forsætte med at stige.
