Rengøring af anodiseret aluminium

Anodiseret aluminium før og efter rengøring.
Anodiseret aluminium før og efter rengøring.

For at bevare den anodiserede aluminiumsoverflade bedst muligt, er det vigtigt, at man rengør og plejer aluminiummet, da en tilsmudsning af overfladen vil fremme korrosion og misfarvninger. Vedligeholdelsen af det anodiserede aluminium gælder både for indendørs- samt udendørs miljøer, hvor overfladen udsættes for en kraftig påvirkning fra miljøet.

Almindelig rengøring

Ved almindelig rengøring af det anodiserede aluminium anvendes der sæbeprodukter med en pH-værdi på 6-8. Her er det dog vigtigt at sikre sig, at de anvendte produkter ikke indeholder klor. Man kan med forsigtighed anvende en svag salmiakopløsning, men uanset om man anvender denne eller sæbeprodukter, er det vigtigt at skylle de rengjorte overflader efte med rigelige mængder af vand.

Rengøring af meget beskidte overflader

Hvis overfladen er meget tilsmudset, for eksempel af indtørret olie, tectyl, limrester og lignende, kan man med fordel anvende vandige opløsningsmidler som eksempelvis sprit og acetone, men også benzin, fortynder, petroleum og terpentin.

Efterbehandling

Efter rengøringen anbefales det, at der anvendes en efterbehandling med eksempelvis bivoks eller sprayprodukter udviklet til formålet. Efterbehandlingen danner en beskyttende hinde på den anodiserede overflade, der fremover gør rengøringen lettere, og matte overflader har samtidig mulighed for at opnå et silkeagtigt look. Der findes også produkter, der kombinerer rengørings- og voksfunktionen.

Vil du vide mere?
Kondensrisiko