}

Velkommen til Rustfrit Stål

Stainless steel

Velkommen til Rustfrit Stål

Alumeco Gruppen udvider programmet og øger forenkling for kunderne

 

Alumeco, en af Nordens førende grossister af aluminium- og rødmetalløsninger, får nu også rustfrit stål i sortimentet. Det skal være endnu nemmere for kunderne at handle med Alumeco.

 

Alumeco vil gøre indkøbet enkelt og nemt

Alumeco Group CEO, Per Thanning Johansen forklarer: ”Det er vores ambition at give kunderne en konkurrencefordel, og det forpligter. Derfor lytter vi nøje til kundernes ønsker og behov. Når 6 ud af 10 tilkendegiver, at de ser en fordel ved at samle indkøbet af rustfrit stål med indkøbet andre metaller, så reagerer vi.”

 

Stigende interesse for at samle indkøbet på færre leverandører

Per Thanning Johansen uddyber: ”Når vi taler med vores kunder, oplever vi en stigende interesse for at have færre leverandører og færre kontaktpersoner. Det giver kunderne mindre administrativt arbejde, der opstår færre misforståelser og samlet set sparer kunden både tid og ressourcer. Inden længe indgår rustfrit stål også i vores digitale handelsplatform, som gør det mere enkelt at handle med os”.

 

Én kontaktperson, én leverance, én faktura

”Hos Alumeco har du én fast kontaktperson, og det laver vi ikke om på,” siger Per Thanning Johansen. ”Det nye er, at din faste kontaktperson nu også kan servicere dig med rustfrit stål. Det gør indkøbet mere enkelt for dig som indkøber. Du skal ikke koordinere transporter fra flere forskellige leverandører. Din bestilling kommer samlet på én lastbil, med én følgeseddel og én faktura. Denne samlede forenkling på transportdelen mindsker det samlede CO2-aftryk, som ligeledes er vigtigt for os.”, slutter Per Thanning Johansen.
I første omgang tilbyder Alumeco en standardportefølje indenfor rustfrit stål, bestående af plader, stænger, rør og profiler. Sortimentet vil gradvist blive udvidet.

 

For yderligere informationer:

Alumeco Group CEO, Per Thanning Johansen, tlf.: 66178117

 

access Få adgang til vores nye program indenfor rustfrit stål