Klima og miljø
Hvad er en EPD? Hvordan sænker du CO2-aftrykket for dit produkt? Og hvordan bliver aluminium et grønnere produkt? Det kan du læse meget mere om på denne side.
Udvindingen af aluminium fra bauxit er en meget energikrævende proces. Hvis den energi er produceret på kul, koster produktionen af 1 kilo aluminium helt op til 20 kg CO2.
Hvis strømmen derimod er produceret udelukkende på vedvarende energi, er CO2-forbruget omkring 4 kg CO2 pr. kg. aluminium med de nyeste teknologier.
I Europa er der allerede i dag krav om, at en vis mængde af strøm skal være produceret med vedvarende energi, mens vi typisk ser, at aluminiumproduktionen i andre dele af verden er baseret på kul.
Derfor har aluminium produceret uden for EU som udgangspunkt et højere CO2-aftryk end europæisk produceret aluminium.
Hvordan måler man CO2-aftrykket for aluminium?
CO2-aftrykket for et produkt opgøres som Global Warming Potential (GWP), der måles i CO2-ækvivalenter (CO2e).
Hvordan kan man reducere CO2-aftrykket for aluminium?
Der er grundlæggende tre måder at reducere CO2-aftrykket for aluminium på:
- Bruge vedvarende energi til udvindingen
- Undgå udvindingsprocessen ved at genbruge allerede produceret aluminium
- Mindske materialeforbruget ved at tænke vægtoptimering ind i produktdesignet
Hvad er scope 1, 2 og 3?
Scope 1 er direkte udledninger fra virksomheden. Det vil sige udledninger, der produceres af de bygninger, processer og køretøjer, som virksomheden ejer.
Scope 2 er indirekte udledning fra den energi, virksomheden køber. Udledningen er indirekte, fordi den ikke sker hos selve virksomheden, men den er betinget af virksomhedens forbrug.
Scope 3 er de øvrige indirekte udledninger i værdikæden, som er et resultat af virksomhedens drift. Det vil sige udledninger fra underleverandører, kunder transport og lignende.
Inddelingen stammer fra Greenhouse Gas (GHG) Protocol, som er den globale standard for at måle og sænke drivhusgasudledninger fra virksomheder og selskaber.
Sådan kan du selv mindske dit CO2-aftryk
Du kan selv påvirke CO2-aftrykket fra dit produkt, hvis du tænker CO2 ind i dit indkøb.
Når vi taler aluminium, er der oplagt at spare på mængden af materiale. Hvis du fx køber varer på 1 mm i tykkelsen, kan du ofte nøjes med 0,9 mm uden nogen konsekvenser for produktet. På den måde sparer du 10 % – på både prisen og CO2-aftrykket – uden at mærke forskel.
Hvis du bruger specialprofiler i aluminium, kan vi hjælpe med at optimere designet, så du forbruger mindst muligt materiale.
Du kan også vælge vores CO2-reducerede aluminiumtyper RecycAl og GreenAl, som er produceret hhv. på genanvendt aluminium og på strøm fra vedvarende energi. Der er ingen forskel i kvaliteten sammenlignet med gennemsnitlig aluminium. Det er udelukkende CO2-aftrykket, der er anderledes.
Den mest energikrævende del i aluminiumproduktion er allerede først i processen, når bauxiten skal udvindes og derefter smeltes om til rå aluminium.
Her sikrer vi, at den store mængde energi til den proces kommer fra vedvarende energi som vand- eller vindenergi fremfor kul eller gas. Det er en langt mere bæredygtig måde at gøre det på, og udledningen af CO2 er langt mindre.
På GreenAl kommer vi helt ned på 4 kg CO2/kg aluminium.
Når først aluminium er produceret, kræver det meget lidt energi at genanvende det - cirka 5 % i forhold til det oprindelige energiforbrug.
Derfor er et højt skrotindhold direkte proportionalt med en lavere CO2-udledning.
På RecycAl er vi helt nede omkring 2,04 kg CO2/kg aluminium.
Aluminium har den fordel, at det kan genanvendes næsten uendeligt uden at miste sine gode egenskaber. Til gengæld er aluminium et relativt nyt materiale, set i industrielt perspektiv. Det betyder, at meget af verdens samlede mængde aluminium stadig er i brug - og altså ikke er blevet til skrot endnu.
Både GreenAl og RecycAl er paraplybetegnelser for forskellige produkter fra forskellige leverandører, der alle lever op til vores krav for disse produkter. Derfor kan vi hjælpe med at finde det rigtige produkt til dine behov.
Genanvendelse af aluminium
Aluminium kan genbruges et uendeligt antal gange uden at miste sine generelle egenskaber. Samtidig kræver det 95 % mindre energi at genanvende aluminium end at udvinde ny aluminium (primæraluminium), og derfor er det både klimamæssigt og økonomisk fornuftigt at genanvende så meget aluminium som muligt.
Skrot: pre-consumer og post-consumer
Når vi taler om skrot og genanvendelse, er det vigtigt at skelne mellem pre-consumer scrap og post-consumer scrap. Pre-consumer scrap er materiale, som er blevet til skrot, allerede inden det når forbrugeren. Det kan fx være overskudsmateriale fra produktionen af dåser. Post-consumer scrap er derimod skrot, som kommer fra forbrugeren og dermed har tjent den funktion, det var tiltænkt – det kan fx være en sodavandsdåse, der bliver afleveret i en pantautomat.
I Alumeco producerer vi pre-consumer scrap, når vi saver aluminiumplader på specialmål til for vores kunder. Derfor har vi i 2022 introduceret en ny intelligent software på vores save og udviklet en databaseret politik for vores brug af skrot, så vi udnytter alt materiale så godt som muligt. På den måde sparer vi 40 ton materiale hvert år, som svarer til cirka 5 % af vores samlede materialeforbrug.
Hvad er forskellen på pre-consumer og post-consumer scrap?
Pre-consumer scrap opstår i produktionen af et produkt, altså før produktet når sin slutbruger.
Post-consumer scrap opstår, når slutbrugeren skrotter produktet.
Miljømæssigt er det en fordel at reducere især den første type, fordi man skrotter materiale, der aldrig har opfyldt sit formål. Det er dog også nødvendigt at minimere den store mængde post-consumer scrap i verden for at sikre, at flest mulige at vores ressourcer indgår i cirkulære kredsløb.
Dokumentation: EPD, LCA, cradle to cradle
Når du begynder at se nærmere på bæredygtighed, støder du meget hurtigt på begrebet EPD. Det står for Environmental Product Declaration. Her kan du se CO2-udledningen fra et produkt, men også belastningen fra næringssalte, forbruget af energiressourcer, affald osv.
EPD'en er baseret på en livscyklusanalyse (LCA). Det vil sige, at du som udgangspunkt kan se de samme informationer i livscyklusanalysen, som du kan i EPD'en. Du behøver derfor ikke have en EPD, hvis du har en LCA.
Der er endnu ikke lovkrav om, at en producent skal lave EPD på sine produkter. Hvis du skal bruge en EPD på et produkt, skal du gøre opmærksom på dette på forhånd, så vi kan sørge for at vælge en leverandør med EPD.
Når man opgør klima- og miljøpåvirkningen af et produkt, skal man sætte en start- og slutgrænse for opgørelsen. I industrien bruger man typisk cradle to gate (vugge til port) eller cradle to cradle (vugge til vugge). Den sidste er mere omfattende end den første.
Man regner med fem livsfaser for ethvert produkt:
- Udvinding af råmaterialer ("cradle")
- Bearbejdning og produktion ("gate")
- Transport
- Salg og anvendelse
- Bortskaffelse ("grave")
Cradle to gate er lineært baseret og ser på produktets levetid fra råmaterialer til færdigt produkt. Cradle to cradle er - som navnet antyder - baseret på en cirkulær tankegang, hvor man ser på hele produktets levetid fra råmaterialer over produktion og salg til genanvendelse af råmaterialer. Her er et produkts fase 5 et andet produkts fase 1.
Mange virksomheder begynder med cradle to gate, fordi det dækker de dele af produktets levetid, som virksomheden har kontrol over.
Cradle to grave er en tredje mulighed, som vi dog sjældent ser brugt.
Hvad er en EPD?
EPD står for Environmental Product Declaration og er en international standard for at opgøre miljømæssige og sociale konsekvenser af et produkt.
En EPD er baseret på en livscyklusvurdering (LCA) og indeholder bl.a. en opgørelse af CO2-udledningen fra fremstillingen af produktet.
Hvad bruger man en EPD til?
En EPD giver det samlede overblik over produktets miljømæssige og sociale effekter. Den indeholder også tal for CO2-udledningen fra produktionen af produktet, men det er ikke nødvendigt at have en EPD for at udregne CO2-udledningen.
Hvad er en LCA?
LCA står for Life Cycle Assessment og ser på miljøpåvirkning og ressourceforbrug i hele produktets levetid fra råmateriale til bortskaffelse. På den måde får man et klart og sammenligneligt overblik over forskellige produkters faktiske miljøpåvirkning.
LCA er beskrevet i standarderne ISO 14040 og ISO 14044.
Hvad er cradle to cradle?
Med cradle to cradle måler man et produkts CO2-aftryk fra råmateriale til råmateriale. Det vil sige, at man medregner råmaterialer, produktion, transport, brug og genbrug til nyt råmateriale.
Hvad er cradle to gate?
Cradle to gate måler et produkts CO2-aftryk fra råmaterialer til produktet er hos forhandleren. Det vil sige, at man medregner råmaterialerne, produktionen og transporten til forhandleren. Man medregner ikke, hvad slutbrugeren gør med produktet.