Sorø

H-Line: Hædret med designpriser
H-Line: Hædret med designpriser

H-Line

Den projektorienterede sparringspartner

Sorø Møblers nyudviklet mødebord i H-line-serien har med succes været præsenteret flere steder rundt i verden. Senest på den enorme Orgatec-messe i Köln, hvor den sjællandske virksomhed fik flot respons på produktet:

'Folk er meget begejstrede for bordet. Det gælder både i Köln, New York og flere andre steder. Nu arbejder vi så med en H-line-stol', fortæller Jens Bjerregaard, direktør i Sorø Møbler med ansvar for produktudviklingen.

Undervejs i arbejdet med bordet har Alumeco været sparringspartner i udviklingen af det bordben i aluminium, der er en synlig og markant del af bordets samlede udtryk:

'Alumeco har været skrappe til at arbejde projektorienteret. Det kan jeg godt lide frem for at mødes med en leverandør, der kun tænker i 'her-og-nu'-salg', udtaler Jens Bjerregaard.

Medarbejderne gør en forskel

Om samarbejdets konkrete form fortæller Jens Bjerregaard:

'Vi kommer med en opgave til Alumeco, der så finder ud af, hvordan den skal løses. Det gælder også kontakten til underleverandører, hvor de kæder tingene sammen for os', siger Jens Bjerregaard, der samtidig fremhæver et vigtigt element i dialogen mellem Sorø Møbler og Alumeco:

Det er medarbejderne, der gør en forskel. Også fordi de kan tage imod en konstruktiv kritik undervejs. Til gengæld er de omvendt gode til at give en ærlig melding om, hvad der kan lade sig gøre og ikke kan'.

Med i hele processen

Som salgskoordinator i Alumeco´s afdeling for specialprofiler og bearbejdning har Morten Bohn haft ansvaret for udviklingen af den rigtige løsning til Sorø Møbler:

Alumeco Specialprofil benyttet i H-line
Specialprofilet fra Alumeco, som bruges i H-line

'Da Sorø Møblers arkitekt havde oplægget på bordet klar, kontaktede de os for videre produktmodning. Vi får så på et første møde en briefing om de praktiske ting omkring produktion, kvalitet, finish o.s.v. Vi er med andre ord med i processen fra starten. Efter at konstruktionen er fastlagt er vi gået videre med selve fremstillingen af produktet, som omhandler produktion, overfladebehandling, montage og i sidste ende også specialemballering', siger Morten Bohn og fortsætter:

'Fordelen ved, at vi er med fra starten, er, at vi er med i produktmodningen og kan gøre det rentabelt for kunden at producere emnet'.

Artiklen er udarbejdet i samarbejde med Sorø Møbler.