Absalon, Slagelse

Absalon
Den nye professionshøjskole er placeret lige ved stationen, så de studerende nemt kan komme til og fra uddannelserne.

 

Fakta
Materiale  Anodiserede aluminiumplader - Copper Metallic
Mængde 40 ton
Arkitekt CuboRønnow

 

Alumeco har leveret 40 tons 2mm aluminiumplader i farven copper metallic til facaden på Professionshøjskolen Absalon i Slagelse.

Pladerne er EN AW 3003 H44, som har en god korrosionsbestandighed og egner sig godt til bukning. A. E. Stålmontage har bukket og monteret pladerne på facaden.

12.500 m2 byggeri

Det samlede byggeri er 150 meter langt og rummer i alt 12.500 m2 fordelt over flere niveauer, der matcher områdets by- og parcelhuskvarterer. Skolen er tegnet med både vandrette og lodrette forskydninger for at give den lange, lave bygning et levende udtryk, og på udearealerne er der anlagt grønne områder og terrasser i niveauer.

Den nærmeste nabo er SDU Slagelse, og de to uddannelsesinstitutioner deler bl.a. kantine og fredagsbar.

Om Professionshøjskolen Absalon

Den nye professionshøjskole åbnede i 2021 og samler fire uddannelser og skolens administration lige ved banegården i Slagelse. Dermed har Absalon nu i alt otte afdelinger i Holbæk, Kalundborg, Næstved, Vordingborg, Nykøbing, Slagelse og Roskilde, som tilsammen står for de fleste mellemlange videregående uddannelser i Region Sjælland.

Afdelingen i Slagelse har cirka 2000 studerende fordelt på uddannelserne til pædagog, sygeplejerske, socialrådgiver samt ernæring og sundhed.

  • Absalon projekt