Profiltolerancer: Fordi præcision gør den store forskel
For Alumecos kunder kan helt præcise profiler gøre den store forskel. Det er en af grundene til, at Alumeco helt konsekvent følger og overholder internationale tolerancenormer, så profilerne altid passer til den ramme, de skal fungere i.
- De rigtige profiltolerancer har betydning på mange måder. For eksempel fordi et profil skal passe sammen med et andet produkt. Derfor er udgangspunktet altid kundens behov og en dialog med kunden, fortæller teknisk rådgiver Keld Stokkebro Hansen fra Alumeco og fortsætter:
- Vi tager ud til kunden, ser på opgaven og har en opfølgende dialog over telefonen eller via nettet. Det handler blandt andet om at finde de steder i løsningen, hvor der er brug for den fine tolerance og hvor der kun er brug for en mere ”grov” tolerance, så kunden samtidig får den økonomisk bedste løsning.
Følger branchens fælles DS/EN-normer
Alumeco producerer altid efter EN-normerne, nemlig DS/EN 755-9 (til de grove profiler) og DS/EN 12020 (til de fine profiler). Normerne