|
 |
| |
|
Salgs- og leveringsbetingelser |
|
|
| |
|
1. Gyldighed 2. Produktinformation 3. Tilbud 4. Kvalitet 5. Kvantum 6. Ordrer og aftaler 7. Betaling 8. Ejendomsforhold 9. Levering 10. Emballage 11. Afbestilling 12. Produktændringer 13. Mangler og reklamationer 14. Ansvarsbegrænsning
15. Ansvarsfrihed 16. Produktansvar 17. Returvarer 18. Brugsret til værktøj 19. Tvistigheder |
|
|
| |
|
1. GyldighedNærværende salgs- og leveringsbetingelser gælder for alle tilbud, salg og leverancer, med mindre andet er skriftligt aftalt. Salgs- og leveringsbetingelser, som måtte være påtrykte ordrebekræftelsen, eller hvortil kunden på anden måde henviser, har kun gyldighed, såfremt dette udtrykkeligt angives i vor ordrebekræftelse. |
|
|
| |
|
2. ProduktinformationAlle oplysninger om vægt, dimensioner og kvalitet samt tekniske og andre data, der fremgår af kataloger, prospekter og andet reklamemateriale er vejledende og kun bindende i det omfang, de udtrykkeligt indgår som en del af partners aftale. |
|
|
| |
|
3. TilbudAlle priser afgives med forbehold for råvare- og valutakursændringer, leveringstid med forbehold for mellemsalg og ændring af leveringstid fra værk. Afgiver sælger skriftligt tilbud, der ikke angiver særlig acceptfrist, bortfalder tilbudet, såfremt accept ikke er kommet frem til sælger inden 2 uger fra tilbudets dato. |
|
|
| |
|
4. KvalitetKøber er ansvarlig for, at de tekniske data og materialet i sin helhed egner sig til hans behov. Certifikat medfølger kun efter aftale. Sælger kontrollerer, at certifikatet dækker det leverede behov, men kontrollerer ikke certifikatets oplysninger. |
|
|
| |
|
5. KvantumFor den leverede totalmængde forbeholdes en margin på plus/minus 10% af det specificerede kvantum. Beregning efter vægt, styk- eller længdeangivelse sker i overensstemmelse med branchesædvane. |
|
|
| |
|
6. Ordre og aftalerEn ordre må, for at være bindende for sælger, bekræftes skriftligt af denne, og kun sælgers salgs- og leveringsbetingelser er gældende for ordrens effektuering. Såfremt køber har indsigelser mod ordrebekræftelsens indhold, skal disse foreligge skrifligt og være sælger i hænde senest en uge efter ordrebekræftelsens dato. |
|
|
| |
|
7. BetalingBetaling skal være sælger i hænde den dato, fakturaen angiver som sidste rettidige betalingsdag. Såfremt en sådan ikke er angivet skal betaling ske kontant ved levering. Sælger forbeholder sig dog retten til at ændre betalingsbetingelserne i tilfælde af, at sælger kommer i besiddelse af oplysninger, som viser, at købers betalingsevne er svækket. Såfremt leveringen udskydes på grund af købers forhold (fordringshavermora), er køber - med mindre sælger skriftligt meddeler køber andet - alligevel forpligtet til at foretage enhver betaling til sælger, som om levering var sket til aftalt tid. Hvis betaling sker efter forfaldsdag, er sælger berettiget til at beregne renter af den til enhver tid værende restgæld fra forfaldsdagen med den rente, som til enhver tid er angivet på fakturaen. Køber er ikke berettiget til at modregne med eventuelle modkrav på sælger, som ikke er skriftligt anerkendt af sælger, og har ikke ret til at tilbageholde nogen del af købesummen på grund af modfordringer af nogen art. |
|
|
| |
|
8. EjendomsforholdSælger forbeholder sig med de begrænsninger, der følger af ufravigelige retsregler, ejendomsretten til det solgte, indtil hele købesummen med tillæg af påbeløbne omkostninger er betalt til sælger eller til den, han har tiltransporteret sin ret. |
|
|
| |
|
9. LeveringLevering sker fra sælgers adresse, uanset om sælger ved egne folk eller ved trediemand i henhold til særskilt aftale med køber bringer det solgte til køber. Leveringstiden er fastsat af sælger efter bedste skøn i overensstemmelse med de forhold, der foreligger ved tilbudets fremsættelse/aftalens indgåelse.
Ved salg af lager- og standardvarer betragtes en udskydelse af leveringstiden med 30 dage på grund af sælgers forhold i enhver henseende som rettidig levering, således at køber ikke af den grund kan udøve nogen beføjelser overfor sælger, med mindre andet er aftalt. Ved salg af individuelt tilvirkede varer er sælger ikke ansvarlig for nogen form for forsinkelse uanset varigheden heraf, således at køber ikke af den grund kan udøve nogen beføjelser over for sælger. Hver af parterne er dog ansvarsfrit berettiget til at annullere aftalen, såfremt forsinkelsen overstiger tre måneder.
Såfremt forsinkelsen ved levering skyldes, at sælger er i en situation som angives i pkt. 15 (ansvarsfrihed), udskydes leveringstiden med den tid, som hindringen varer, idet begge parter dog skal være berettiget til ansvarsfrit at annullere aftalen, når hindringen har varet mere end 3 måneder. Nærværende bestemmelse finder anvendelse, uanset om årsagen til forsinkelsen indtræffer før eller efter udløbet af den aftalte leveringstid. Sælger skal i ovennævnte tilfælde uden ugrundet ophold meddele køber ændringer i leveringstiden. |
|
|
| |
|
10. EmballageEmballering sker for købers regning, med mindre det udtrykkeligt fremgår, at dette er inkluderet i prisen. Emballage tages kun retur efter særskilt aftale. |
|
|
| |
|
11. AfbestillingVed afbestilling af leverancer er køber forpligtet til at betale fuld erstatning, herunder for mistet avance, samt i øvrigt skadesløsholde sælger for samtlige de med afbestillingen forbundne omkostninger. |
|
|
| |
|
12. ProduktændringerSælger forbeholder sig ret til uden varsel at foretage ændringer i aftalte specifikationer, hvis dette kan ske uden ulempe for køber. |
|
|
| |
|
13. Mangler og reklamationVed levering skal køber straks foretage en sådan undersøgelse af det solgte, som ordentlig forretningsbrug kræver. Mangler ved det solgte vil efter sælgers valg inden for rimelig tid blive afhjulpet eller det solgte omleveret.
Sker sådan afhjælpning eller omlevering ikke inden rimelig tid, er køber under iagttagelse af dansk rets almindelige regler samt nærværende salgs- og leveringsbetingelser berettiget til at hæve aftalen, kræve afslag i købesummen eller kræve erstatning.
Hvis køber vil påråbe sig en mangel, skal køber, straks efter manglen er eller burde være opdaget, give sælger skriftligt meddelelse herom samt anføre, hvori manglen består. Reklamationer over varernes kvalitet må vedlægges prøver af tilstrækkelig mængde til sikker bedømmelse af reklamationens berettigelse. Såfremt køber har opdaget eller burde have opdaget manglen, og han ikke reklamerer som anført, kan han ikke senere gøre manglen gældende.
Har køber ikke inden 6 måneder efter leveringsdato påberåbt sig mangler over for sælger, kan han ikke senere gøre den gældende.
Er der sket afhjælpning og omlevering, kan sælgers mangel ansvar ikke udstrækkes til mere end 1 år fra den oprindelige leveringsdato. |
|
|
| |
|
14. AnsvarsbegrænsningEt erstatningskrav over for sælger kan ikke overstige fakturabeløbet for den solgte genstand. Sælger hæfter ikke for drifttab, avancetab eller andre indirekte tab i anledning af aftalen, herunder indirekte tab, der opstår som følge af forsinkelse eller mangler ved det solgte. Følgende omstændigheder medfører ansvarsfrihed for sælger, såfremt de forhindrer aftalens opfyldelse eller gør opfyldelsen urimelig byrdefuld. |
|
|
| |
|
15. AnsvarsfrihedArbejdskonflikt og enhver anden omstændighed, som parterne ikke er herrer over, så som brand, krig, mobilisering eller uforudsete militærindkaldelser af tilsvarende omfang, rekvirering, beslaglæggelse, valutarestriktioner, oprør og uroligheder, mangel på transportmuligheder, almindelig vareknaphed, restriktioner af drivkraft samt mangler ved eller forsinkelse af leverancer fra underleverandør, som skyldes nogle af de i dette punkt nævnte omstændigheder. Omstændigheder som nævnt, der var indtruffet inden tilbudets afgivelse/aftalens indgåelse, medfører kun ansvarsfrihed, såfremt deres indflydelse på aftalens opfyldelse ikke kunne forudses på dette tidspunkt.
Der påhviler sælger uden ugrundet ophold at underette køber, dersom der indtræffer omstændigheder som nævnt. |
|
|
| |
|
16. ProduktansvarSælger er kun ansvarlig for personskade, hvis det bevises, at skaden skyldes fejl eller forsømmelse begået af sælger eller andre, som han har ansvar for. Sælger er ikke ansvarlig for skade på fast ejendom eller løsøre. Sælger er ikke ansvarlig for driftstab, tabt arbejdsfortjeneste eller andet indirekte tab. I den udstrækning sælgeren måtte blive pålagt produktansvar over for trediemand, er køber forpligtet til at holde sælger skadesløs i samme omfang, som sælgerens ansvar er begrænset efter de tre foregående stykker. Hvis trediemand fremsætter krav mod en af parterne om erstatningsansvar i henhold til dette punkt, skal denne part straks underrette den anden herom. Sælger og køber er gensidig forpligtet til at lade sig sagsøge ved den domstol, som behandler erstatningskrav, der er rejst mod en af dem på grundlag af en skade, som påstås forårsaget af leverancen. Disse begrænsninger i sælgers ansvar gælder ikke hvis han har gjort sig skyldig i grov uagtsomhed. |
|
|
| |
|
17. ReturvarerVarer modtages kun retur efter særlig herom truffet aftale med sælger. Med mindre andet er aftalt, er det en betingelse for kreditering af returnerede varer, at disse er i ubeskadiget stand og for værks-/fabrikemballerede materialers vedkommende, at disse er i original, ubrudt emballage. |
|
|
| |
|
18. Brugsret til værktøjSåfremt der i forbindelse med samhandel med sælger betales for fremstilling af værktøj hos et aluminiumsværk opnår kunden alene brugsret til dette værktøj, og kan aldrig opnå ejendomsret til værktøjet eller fordre dette udleveret fra værk. Ejendomsretten til værktøjet forbliver derfor hos sælger. |
|
|
| |
|
19. Tvistigheder
Enhver uoverensstemmelse mellem parterne afgøres ved domstolene efter dansk ret. |
|
|
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
|